Lugana

Mange forveksler Lugana med byen Lugano i Schweiz, men Lugana DOC er et hvidvinsområde syd for Gardasøen. Her har man lavet vin siden romertiden om end det først var i det 17 århundrede at man begyndte at sætte vinproduktionen i system. I 1967 fik Lugana som en af de første områder i Italien DOC status. (se info)

Produktionsområdet for Lugana er beliggende i den nederste del af Gardasøen og omfatter et forholdsvist lille område ved sydspidsen af søen i omegnen af Sirmione. Området omfatter kommunerne Desenzano, Lonato, Pozzolengo, Peschiera, San Martino della Battaglia og Sirmione, samt en del af provinserne Brescia og Verona. Landskabet er lettere bakket med en maksimal højde på 130 m. Her klemt inde mellem de to store vinområder Veneto og Lombardiet laver man på de 700 ha omkring 45.000 hl vin årligt.

Vinen er baseret på druen Turbiana også kaldet "Trebbiano di lugana", som i sig selv ikke er særlig udpræget med hensyn til duft og smag. Druen er nær beslægtet med Trebbiano di Soave og er i slægtskab med Verdicchio druen og altså ikke Trebbiano druen som de fleste ville have troet. Som en konsekvens af dette kalder de lokale druen for Turbiana for netop af undgå denne forvirring.

Der produceres flere forskellige typer af vine. Den klassiske Lugana vin udgør 90% af al vin produceret. Lugana Superiore blev introduceret i 1998 og er en vin som kræver min 1 år lagring inden den frigives. Lugana Reserva kræver 2 års lagring efter høsten. Ofte er disse vine mere komplekse og er holdbare i mere end 20 år. Vinene får et nærmest let oxideret udtryk med smag af nødder, mandler og modne ferskner når de får alder.

Læs mer om Lugana området her www.consorziolugana.it

Info: (Denominazione d'Origine Controllata (DOC)DOC er italiensk vinlovgivnings parallel til den franske AOC Appellation d'Origine Contrôlée). En DOC indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, inden for hvilket geografisk område druerne må vokse, maksimalt høstudbytte og laveste alkoholprocent.

Lugana Spueriore

Introduceret til produktions reglerne i 1998, er Lugana Superiore en Lugana, der har været lagret i mindst et år efter høst. Af denne grund er smagsprofilen mere kompleks end standardversionen. Farven har en mere gylden nuance; de mere varierede aromaer minder om vilde urter, modne æbler og citrusfrugter (især mandarin, appelsin), sammen med noter af hasselnødder eller krydderier, når vinen er modnet i træ (i dag i højere grad mindre ny og mindre ristet, og større størrelse end barriques). Ganen er mere rigt struktureret og understøttes af skarp, livlig surhed og en mineralsk tangens, der giver vinene spændende nuancer.

Lugana Riserva

Lugana Riserva er en naturlig udvikling af Superiore-typen: Den skal modnes i mindst 24 måneder, hvoraf 6 måneder i flaske. Den har en lysere nuance og mere udviklede komplekse aromaer, med noter af flint, nødder og en let balsamisk anelse. Mineraliteten på ganen er mere varm end i Superiore, men den er også meget mere fyldig og vedholdende i munden.

Spumante

Italiensk for mousseux , en vin med tryk på - brus eller bobler. Den færdige vin får en andengæring, der giver vinen sine bobler. Italiens Spumante får i reglen sit brus ved Charmat -metoden, der bl.a. bruges til Asti , Brut og de forskellige Prosecco -vine. Årsagen er, at vinene skal drikkes helt unge -og ikke efter det år, som Classico (Champagne) -metoden kræver. Bruset kan komme i vinen på flere måder. Langt det meste laves efter " Cuve Close " eller Charmat-metoden, hvor andengæring sker på tryktank i stedet for på flaske som ved den dyrere Metodo Classico, den klassiske Champagne-metode, hvor andengæring sker på den flaske, som vinen tappes på. Den mest enkle - og billigste - metode at fremstille bobler på er ved kulsyre tilsætning, som vi kender det fra en sodavand. Det giver store bobler der imidlertid forsvinder meget hurtigt og efterlader en doven vin.

Metodo classico

Kaldes også for "champagnemetoden" eller "méthode champenoise" og refererer til naturlig andengæring i flaske, hvor vinen lagrer et vist antal måneder, typisk 15 måneder, på de døde gærceller.

Processen:

Udgangspunktet er en stille vin hældt på en særlig stærk flaske, der kan holde til det høje tryk, som vinen senere udvikler. Herefter tilsættes sukker og gær til vinen, så den såkaldte andengæring på den godt forseglede flaske kan begynde.

  1. Efterhånden som gæringsprocessen udvikler sig, lever gæren lystigt af sukkeret og udvikler dermed alkohol. Foruden alkohol udvikles ligeledes kuldioxid til de vigtige bobler.
  2. Da flasken er forseglet, kan gassen naturligvis ikke slippe ud. Den bliver derfor i flasken og udmønter sig som bobler, og trykket nærmer sig 80-90psi, hvilket faktisk 20 gange mere end trykket i et almindeligt cykeldæk!
  3. Herefter skal den nu mousserende vin ligge stille nogen tid, typisk 15 måneder, for at udvikle sig. Under dette forløb roteres flasken jævnligt, samtidig med at den gradvist hældes for til sidst nærmest at stå på hovedet med kapslen/forseglingen nedad, så evt. resterende  gærceller og bundfald samler sig der. Det er et stort arbejde, som tager 6-8 uger, og mange steder udføres det stadig manuelt. For at holde priserne nede, har flere proucenter dog automatiseret processen, men der er helt klart stor prestige i den manuelle model.
  4. Når bundfaldet er samlet, fryses hovedet af flasken, så bundfaldet kan tages ud, uden at resten af den mousserende vin løber med ud.
  5. På nuværende tidspunkt er vinen bentør, idet alt sukkeret, eller i hvertfald det meste, er udgæret. Derfor tilsættes en afstemt mængde sukker, der afgør, hvor tør eller sødlig slutproduktet skal være.
  6. Allora, det store øjeblik er nu kommet, hvor proppen sættes i, og vi har hermed en flaske Spumante (eller Champagne) foran os.

Chamat

Til forskel fra Champagne-metoden, sker andengæringen i tryktanke, i stedet for på flasken. Typisk er andengæringen væsentlig kortere, hvilket giver små fine bobler. Charmatmetoden er væsentlig billigere end Champagnemetoden.